NCCC 2023

HVAD ER NCCC 2023?

Korfestivalen SyngSydfyn arrangerer nu for 3. gang en konkurrence for unge, klassisk uddannede kordirigenter, denne gang i tidsrummet 12.- 14. juni 2023.

HVOR

Konkurrencen finder sted i den smukke og akustisk fremragende Vor Frue kirke i Svendborg

AFVIKLING

Konkurrencen løber over 3 dage og gennem 3 runder med et semi-professionelt kor
(Det Fynske Kammerkor), et amatørkor (SNUK, Svendborg nye ungdomskor) og et professionelt kor (DR VokalEnsemblet).

Ud over optrædener med de 3 kor, skal deltagerne demonstrere kortere prøvesessions med korene.

Repertoiret spænder fra sen renæssance til nutidige / samtidige værker.

Opgaverne udvælges og tildeles af juryen.

Ud fra de videofiler, hver ansøger fremsender, udvælger juryen 18 deltagere til
konkurrencen. Efter den første runde fortsætter 9 deltagere til anden runde, efter anden runde fortsætter 3 deltagere til finalen, hvor de endelige placeringer bliver bestemt.

PRISER

1. pris = 3.000 euro

2. pris = 2.000 euro

3. pris = 1.000 euro

JURYEN

Består af de internationalt anerkendte kordirigenter Alice Granum (DK), Michael Emery (UK), Stefan Parkmann (S) Ralf Sochaczewsky (D)

Rikke Lender (DK) er repræsentant fra DR Vokal Ensemblet i juryen.

Formand for juryen er Povl Christian Balslev (DK), leder af festivalen.

DELTAGERNE

Kordirigenter, født 1. juli 1988 eller senere med statsborgerskab og/eller permanent ophold inden for Europa kan deltage i konkurrencen.

Ansøgerne skal dokumentere en uddannelse som klassisk kordirigent fra et konservatorium/ musikhögskola, et universitet eller lignende institution. Ansøgere, der ved tilmeldingen er på sidste år af deres uddannelse, kan også deltage.

VIDEODOKUMENTATION

Sammen med ansøgningsbrevet skal ansøgeren fremsende en videooptagelse af max. 3 minutters længde og ikke ældre end 2 år.

Optagelsen/optagelserne må ikke være redigerede eller mixede, og skal vise ansøgerens direktion fra forskellige vinkler.

Materialet skal være kompatibelt med MAC eller Windows.

Ansøgerne skal informere om navnene på de medvirkende på videofilen (kor, dirigent, solister osv.), titler på musikken og dato(er) for optagelse(r).

ØKONOMI

Hele projektets afvikling afhænger af den økonomiske støtte, vi modtager fra en lang række fonde, og arrangørerne forbeholder sig derfor retten til at aflyse konkurrencen, hvis den økonomiske base viser sig at være for usikker.

Det koster ikke noget at deltage i konkurrencen, men ansøgerne afholder selv udgifter til transport, kost og logi – men vi er naturligvis behjælpelige med at skaffe gode tilbud.

DEADLINE FOR TILMELDING

Mandag d. 23. januar 2023

De 18 udvalgte deltagere vil få direkte besked i midten af marts 2023.

Tilmelding skal ske via det elektroniske ansøgningsskema.

KONTAKTINFO

Kunstnerisk leder/leder af jury: Povl Balslev (pc@balslev.org) mobil: 21 60 62 58)

Kunstnerisk leder/administrativ leder: Inger Allan (ingerallan@gmail.com/ mobil: 21 20 40 17)

Ønsker du at deltage?

Hvis du er interesseret i at deltage, skal du sende en asøgning:

Deltagerne

Se hvem der tilmeldt konkurrencen